Om Kongeskrænten
Der har boet mennesker ved Kongeskrænten siden tidernes morgen. Der er fundet spor af 64 boliger fra bronze- og jernalderen (1800-1000 f.kr.). Det synlige bevis er den smukke Kong Svends Høj ved siden af de 66 nyopførte boliger. Om det er den navnkundige Svend Tveskæg, der ligger her, vides ikke med sikkerhed. Men sikkert er det, at udsigten er både lang, grøn og utrolig smuk, taget i betragtning, hvor tæt du er på både byliv, transportmuligheder og kultur.
En grøn og bæredygtig bydel
De nyopførte kvalitetsboliger på Kongeskrænten tager hensyn både til fortiden, nutiden og fremtiden. Vi har valgt at bygge efter de strenge regler i Bygningsreglementet 2020, selv om det ikke er trådt i kraft endnu. Det stiller strengere krav til energi og indeklima. Til gengæld er det meget bedre for mennesker, miljø og ikke mindst økonomien. Du oplever lavere energiforbrug, mindre risiko for fugt og svamp samt et sundt og sikkert indeklima. Regn med at spare ca. 40%. på el, vand og varme.